maskineri

buethastum (at) gmail (dot) com

twitter
blog (in danish)
del.icio.us
flickr

Aug 2, 2009 1:33pm

Der er min og din bydel. Jeg bliver ligesom båret. Østerbro er helt lys og nem. Mågerne meddeler os deres tilstedeværelse.  Vi finder frem, trafikken åbner op. Vi er i parken, det er ikke til at vide, hvad vi kan finde på. Nøj, hvor du bruser og skummer. Vi er hjemme hos dig. Vi er hjemme hos hinanden. Det kan ske når som helst at vi ringes ved.

Vi bliver betjent, serviceret, små runde borde på fortovet, personalet er kælent, der er en fritte på streeten. Den er et pelset bæst. Små søde fugleæg, du ved, og børnenes tær.

Bilen trækker sig frem og har os inde i sig. Der er sol og bøg og skrænter og ridsede bølger skyder salt ind i de lunser af luft vi smager på deres vej ind i os. Vi smager. Der er både og havne engang imellem. Og det er Wales og Nordjylland og alle steder, du har været på ferie, et sted i Frankrig, jeg har glemt hvad hedder. Den lokale skælder ud, det er ved at blive mørkt, og det bliver svært med teltet. Sindet, i øvrigt, er også svært at have ved at gøre. Den lokale er en mean satan.

Page 1 of 1